lørdag den 8. september 2007

Maren Splids dømmes i Ribe

I de følgende uger føres fortsat flere vidner mod Maren, men selvom Laurits gør sig alle anstrengelser for at få sine kone frikendt lykkes det ikke.
Den 21. april 1640 sværger både Didrik Skrædder og Magrethe Larsdatter med hænderne på Marens hoved hende "fuldt og fast sigtede og beskyldte hende nu som før for at have forgjort dem med sin trolddoms-kunst". Didrik forlanger tillige Maren i "hægte og jern" i byens fængsel.
Maren og Laurits har en chance for at føre 15 mededsvidner, men ingen tør melde sig og byfogeden udnævner i stedet 15 nævninge til at sværge Maren skyldig eller uskyldig i anklagerne.
Nævningene træder nu frem med deres begrundelse, og "svore Maren Splids en fuld trolddoms-sag over, og at hun bør lide som en vitterlig troldkvinde". Maren sættes ikke umiddelbart i fængsel, fordi to af Ribes borgere garanterer for hende.
Bestyrtede over udfaldet af dommen går Maren og Laurits hjem, udsat for spyt og skældsord fra en hujende menneskemængde. Ribes borgmester søger at holde Maren fri af de uhyggelige fangehuller på Riberhus ved indsætte hende i Rådhusets "finkebur". Kongens lensmand Gregers Krabbe bliver vred og vil gerne have hende udleveret til et regulært fængsel.

Håndværker - colic-help - skate - drunken story - resque vids