søndag den 9. september 2007

Maren sendes til Blåtårn

Laurits Splid har ikke givet op. Den 8. maj appellerer han sagen til byens Rådsstueret i et velargumenteret forsvar mod de 15. nævninges afgørelse og påviser en lang række rettergangsfejl. Borgmesteren og rådmændene giver ham ret. Den 19. juni underkendes nævningenes afgørelse, og Maren Splids frifindes.
Lensmand Gregers Krabbe følger derimod majestætens ønsker og anker Rådsstuerettens frifindelse til kongens ret. Maren overføres nu til en varetægt som udøves af kongens mænd. Her er behandlingen af hekse mere kontant. Hun tøjres til jernkroge i en vogn og køres til Blåtårn på Københavns Slot, hvor hun døgnet rundt overvåges af to karle. Sin egen kost betaler hun med 12 sletdaler og karlenes løn med 19 sletdaler til hver.
Den 9. oktober afholdes der herredag i København. Maren er fuldstændig nedbrudt. Pinligt forhør eller tortur før domsafsigelse er ikke efter loven, men alligevel har Maren været igennem en grusom behandling, hvor hun "ved Pinsel var nødet til at tilstaae, at have befattet sig med Trolddom. Derpaa blev der af Kongel. Majestæts og Danmarks Rigers Raad d. 9 Oct 1641 fældet denne Dom".

Votering om Maren Splids
skulle udsættes for pinligt forhør, det vil sige tortur.
Fem er for, tre imod

Håndværker - colic-help - skate - paradox - mohammed