torsdag den 21. juni 2007

Vidner for Maren

Biskop Borchardsen sender den 29. marts sin kapellan Jens Tausen på besøg hos Didrik Skrædder, der blot står endnu fastere på sin erklæring. Hjælpepræsten advarer skrædderen om, hvad hans anklage kan føre med sig hvis han taler usandt og forlader huset for at afgive sin beretning til biskoppen.
Maren og hendes mand Laurits tager igen retssystemet i anvendelse, og den 6. april vidner endnu et stokkenævn fra St. Katrine sogn i Ribe til fordel for Maren. Og igen den 22. april vidner 24 mænd for Maren i Ribe byting og atter den 25. april bekræfter et stokkenævn i Ribe byting Marens gode kristne navn og rygte, denne gang med borgmester Morten Lassen som vidne.
Også præsten i sognet erklærer, at Maren er en god troende, der går til alters og modtager nadveren. Det er et godt vidnesbyrd, for hekse magter ikke at indtage "Jesu Kristi blod og legeme".
Maren og Laurits fortsætter med at indsamle vidnesbyrd. Imens holder Didrik Skrædder sig i skindet overfor myndighederne, selvom der både overfor kapellanen og en tjenestepige er blevet antydet et forlig, hvis Maren gør ham rask og desuden forsyner ham med en solid godtgørelse.

Håndværker - colic-help - skate - inv - ungeren